Husk - Gratis fragt ved køb over 899 kr

Din indkøbskurv er tom.

Der er ingen varer til sammenligning

Boksehandsker

Køb boksehandsker på Bokseudstyr.dk. Vi tilbyder Danmarks største udvalg af boksehandsker fra kendte mærker som TOP TEN, Hayashi, Fairtex og Greenhill.
Vi leverer alle bestillinger indenfor 1-2 dage med Post Danmark. Alle bestillinger, der er foretaget inden klokken 15.00, bliver sendt samme dag.

 Verdenskendte mærker i det fedeste designs og i topkvalitet.
 Her finder du populære boksehandsker til Boksning, Kickboxing og Muay Thai.
 Vi har boksehandsker til alle aldre og alle niveauer.

Position
Sorter faldende

30 pr. side

1 til 30 af 53

Side:
  1. 1
  2. 2
Position
Sorter faldende

30 pr. side

1 til 30 af 53

Side:
  1. 1
  2. 2

Boksehandsker – kæmpe udvalg fra de mest populære mærker

TOP TEN boksehandsker

Uanset om du er kampbokser eller motionsbokser er det vigtigt, at du har nogle gode bokserhandsker med god beskyttelse af både hånd, knoer og håndled. Boksehandsker fremstilles i forskellige typer og størrelser alt afhængigt af, hvad de skal bruges til.

 

Sandsækhandsker og Fitnesshandsker

Handsker, der konstrueret til træning på sandsække, bliver kaldt for sandsækhandsker. Disse handsker bruges til opvarmning og til fitnessboksning. Handskerne er designet til at yde god beskyttelse af din hånd mod skader ved træning på sandsækken. Handskerne er lettere end almindelige boksehandsker og har mindre polstring omkring knoerne. De kan derfor ikke bruges til sparring. Sandsækhandsker kommer både med lukket og åben tommelfinger. Den lukkede handske er beskyttet af læder eller kunstlæder uden polstring. Den åbne har ingen beskyttelse til tommelfingeren.

 

Almindelige boksehandsker

Boksehandsker, der er fremstillet til sparring, er fremstillet med henblik på at beskytte dine hænder og håndled samt modstanderens ansigt. Disse sparringshandsker er lavet med ekstra polstring i forhold til sandsækhandsker og vejer derfor lidt mere. Almindelige boksehandsker kan sagtens bruges til træning på sandsæk og til sparring. Det anbefales dog at få et par sandsækhandsker, eller et par boksehandsker på 10 oz (ounz), når der skal trænes på sæk.
Skal handskerne bruges til sparring, anbefaler vi, at man køber et par boksehandsker på 14 oz eller højere for at yde bedst beskyttelse til modstanderen og for at øge intensiteten af ens træning med tunge handsker.

 

Størrelsesguide

Når boksehandsker skal måles i størrelser. så bliver det ikke gjort small, medium og large. Størrelsen bliver vurderet ud fra vægten af polstringen i handsken og bliver målt i oz (ounz). Selve handskens størrelse og omfang er forskellige i størrelsen 8 eller 18 oz, hvor handskens størrelse er den samme i målene 10, 12, 14 og 16 oz.

8 oz: Bruges til børnehandsker.
10 oz: Bruges til amatørkampe i eksempelvis kickboxing - anbefales ikke til sparring.
12 oz: Hyppigt brugt til træning på sandsæk, plethandsker og let sparring.
14 oz: Den mest brugte størrelse. Bruges til både sandsæk, plethandsker og normal- eller hård sparring.
16 oz: Bruges normalt til at styrke armene under træning, da den ekstra fyldning vejer mere.
18 oz: Egnet til de tunge drenge med store hænder. Bruges til sandsæk, plethandsker og hård sparring.

 

MMA handsker

De kamphandsker som typisk bruges i MMA (Mixed Martial Arts) er mindre polstrede end almindelige boksehandsker. Handskerne er typisk åbne på indersiden eller er fingerløse, men kan også fås som lukkede modeller. Grunden til dette er, at i MMA, er det også lovligt at kæmpe på gulvet, lave låse, stranguleringer osv. Derfor er det vigtigt, at kæmperen har fingrene fri og en stor mobilitet i hånden. Man har derfor været nødsaget til at gå ned i mængden af polstring.

 

Vi fører boksehandsker i førende mærker

Vi stræber efter at have et bredt sortiment af de mest populære boksemærker - heriblandt:

  • TOP TEN

    Med handsker fra TOP TEN er sikkerhed, stil og kvalitet i højsædet. Disse hansker er resultatet af mange års udvikling og ekspertise fra professionelle boksere. TOP TEN er et velkendt og populært mærke, der med sikkerhed vil give alle kæmpere, hvad de ønsker fra et par boksehandsker.

  • GREENHILL

    Mærket Green Hill producerer handsker til alle typer boksere både professionelle såvel som amatører. Green Hill er garanti for nogle stabile boksehandsker til gode priser. Hvis du skal ud og købe dit første par boksehandsker, så er Green Hill et rigtig godt valg, da de giver rigtig god kvalitet til fair priser.

 

Sådan vedligeholder du dine boksehandsker

Køber du et par gode boksehandsker, så kan de holde i mange år, såfremt du passer godt på dem. Samtidig er det også meget vigtigt, at hygiejnen er i top. I følgende video bliver der gennemgået nogle enkle ting du kan gøre for at vedlige holde dine boksehandsker og forhindre eventuel svedlugte, når de har været anvendt i gennem en længere periode:

 

AIBA godkendte boksehandsker

Boksehandsker til kamp har til formål at beskytte brugerens hænder, samt begrænse skader på modstanderen. Design og udforming på disse handsker er reguleret af bokseforbundet AIBA (International Boxing Association), der har udarbejdet en række retningslinjer omkring handskernes konstruktion.

 

AIBAs krav til handsker i amatørkampe

Alle boksehandsker til amatørbrug skal eksempelvis overholde de specifikationer, der er udstedt af AIBA, som blandt andet inkluderer:

  • Handskerne skal veje omkring 284 gram (ca. 10 oz).
  • Polstringen skal udgøre halvdelen af handskens vægt.
  • Handsken skal kunne lukkes med velcrobånd.

Endvidere er der krav til handskens udformning. Ydermere skal den ene bokser i en boksekamp have røde handsker, hvor den anden bokser skal have blå handsker.

 

AIBAs krav til handsker i professionelle boksekampe

I professionel boksning er der mere skærpede krav heriblandt, at handskerne veje mellem 8-10 oz. I professionel boksning er det ikke et krav, at handsken skal have velcrolukning, men skal i stedet lukkes med traditionelle snørrer, der herefter tapes ind og underskrives af en dommer for at sikre, at der ikke snydes med handsken, håndbind og bindingen af knoerne.